Undersøg de påstande, din bog er nødt til at fremsætte. Gør dem til spørgsmål, find egnede kilder, og registrer nok kildeoplysninger til at genfinde dokumentationen. Hold ordrette citater adskilt fra parafrase og din egen fortolkning, og gør uenighed eller usikkerhed synlig. Skriv sideløbende med researchen, så manglende forklaringer bliver til konkrete opgaver. Brug en stopregel for hvert spørgsmål, og kontrollér derefter igen påstandene mod kilderne, før du regner en passage for færdig.
Nyttig, når researchen til en fagbog bliver ved med at vokse, mens kilder, citater og uafklarede påstande bliver svære at forbinde med udkastet.Research kan skabe en særlig usikkerhed: Jo mere mappen indeholder, desto sværere bliver det at sige, hvad du faktisk ved. Du husker en vigtig dato, men ikke hvor du fandt den. Tre artikler gentager en påstand, som tilsyneladende stammer fra ét interview. Et interessant sidespørgsmål har fortrængt det kapitel, du ville skrive.
Et brugbart system forbinder belæg med de spørgsmål, bogen skal besvare. Denne vejledning følger et opdigtet lokalhistorisk projekt om en biograf i nabolaget og dens skiftende rolle. Biografen, dokumenterne og citaterne nedenfor er eksempler. Brug processen til dit eget materiale uden at behandle eksemplet som en beretning om et virkeligt sted.
Gør bogens løfte til researchspørgsmål
Begynd med det kapitel, du skal udvikle, frem for den bredest mulige søgning på emnet. »Undersøg biografer« åbner et endeløst felt. »Hvad ændrede sig, da denne biograf gik fra aftenforestillinger til et varieret lokalt kulturprogram?« peger på en sammenligning, du kan undersøge. Del den op i spørgsmål om datoer, beslutninger, deltagere og konkurrerende forklaringer.
Skeln mellem spørgsmål, du skal besvare, og spørgsmål, der blot interesserer dig. Kapitlet kan behøve datoer for en renovering, belæg for hvem der brugte bygningen, og beretninger om, hvorfor programmet ændrede sig. Det behøver måske ikke hele fremvisningsudstyrets historie. Hav en liste til parkerede spørgsmål, så det ikke føles som at miste et spørgsmål, når du lægger det til side.
Skriv, hvilken slags materiale der kan besvare hvert spørgsmål. Et dateret program kan fastslå en annonceret forestilling. Det kan ikke alene fastslå fremmøde eller forklare, hvad arrangementet betød for beboerne. Når du på forhånd navngiver behovet for belæg, bliver det lettere at undgå at acceptere en kilde, blot fordi den er tilgængelig og interessant.
Brug orienterende læsning til at skabe et søgekort
Begynd med pålidelige oversigter for at lære fagord, kronologi og eksisterende stridspunkter. En lokalhistorie, et arkivkatalog og en videnskabelig fremstilling kan bruge forskellige navne om samme bygning eller periode. Noter varianterne. De kan føre til materiale, du ville overse ved kun at søge på det nuværende navn.
Lav et kompakt søgekort med navne, datoer, organisationer, steder og begreber. Til biografkapitlet kan grenene omfatte bygningens tidligere navn, den forening, der drev den, et renoveringsudvalg og lokalavisen. Følg henvisninger i nyttige kilder frem for gentagne gange at begynde med et tomt søgefelt. En bibliotekar eller arkivar kan hjælpe med at finde samlinger, du ellers ikke ville vide, du skulle lede i.
Se dette som orientering, ikke som bevis. En oversigt kan sammenfatte en kompliceret episode i én sætning. Marker påstande, du vil spore, og noter, hvor forfatteren har dem fra. Bruger flere sammenfatninger lignende formuleringer, så undersøg, om de bygger på samme oprindelige beretning, før du tæller dem som uafhængige bekræftelser.
Et biografprogram og et udvalgsreferat.
Programmet blev udvidet ud over filmforestillinger.
En påstand om at være områdets mest populære sted.
Før et kilderegister, der holder gennem skrivearbejdet
Giv hver kilde en stabil identifikation og oplysninger nok til at finde den igen. For en bog noterer du forfatter, titel, udgave, udgivelsesoplysninger og de præcise sider, du bruger. For en webkilde gemmer du sidetitel, organisation eller forfatter, URL, dato hvis den findes, og din besøgsdato. For arkivmateriale bevarer du arkivets samlings- og dokumentreferencer.
Tilføj en kort beskrivelse af relevans og begrænsninger. »Program, efterårssæson; viser annoncerede arrangementer, fastslår ikke fremmøde« er langt mere nyttigt end »god kilde«. Noter, om du har set originalen, en scanning, en transskription eller en anden forfatters citat. Forskellene betyder noget, når du senere kontrollerer ordlyd, kontekst eller en vanskelig dato.
Du kan føre registret i et almindeligt dokument eller regneark. Vælg et værktøj, du vil vedligeholde konsekvent. Et kompliceret katalog med manglende poster er mindre nyttigt end en enkel tabel, der udfyldes undervejs. Tag backup af noter og filer, du har lov til at beholde, og respekter arkivets vilkår samt begrænsninger for privat eller følsomt materiale.

Noter det materiale, du faktisk har undersøgt, hvor det kan genfindes, og hvad det ikke kan fastslå.
Original redaktionel illustrationSkeln mellem citat, iagttagelse og fortolkning
Marker ordrette citater utvetydigt i noterne, og tilføj placeringen med det samme. Skriv din egen sammenfatning i et separat felt og fortolkningen i et tredje. Adskillelsen forhindrer, at kildens formuleringer glider ind i manuskriptet, som om du selv skrev dem, og gør det lettere at se, når din konklusion går ud over kilden.
Forestil dig et udvalgsreferat, der siger, at et forslag blev udsat. Din iagttagelse er, at den registrerede beslutning var en udsættelse. Din fortolkning kunne være, at gruppen ikke var nået til enighed. Det er forskellige udsagn. Referatet forklarer måske ikke, om uenighed, manglende oplysninger eller et fraværende medlem medførte forsinkelsen. Skriv usikkerheden ved noten.
Ved visuelt materiale beskriver du først det, du faktisk kan se, før du tillægger det betydning. Et fotografi af en kø viser en kø på et bestemt registreret tidspunkt; det beviser ikke, at biografen altid var fyldt. Library of Congress tilbyder undervisningsværktøjer til at iagttage og stille spørgsmål til primærkilder. Brug den undersøgende tilgang, men hold dine noter knyttet til det konkrete materiale.
Hold kildens begrænsninger ved påstanden.
En opdigtet interviewperson siger, at en læsegruppe »ændrede hele byen«. Sætningen fortæller, hvordan én deltager beskriver oplevelsen. Den fastslår ikke en virkning på hele byen.
En grænse for belægget
- Materiale, der kan genfindes
Interviewoptagelse og udsagnets placering.
- Understøtter
Én deltager beskriver et stærkt personligt indtryk.
- Stadig ikke fastslået
Hvordan andre beboere oplevede gruppen.
Noter ordlyden og din fortolkning hver for sig med den placering, der gør passagen mulig at genfinde. Afgør, hvad kapitlet behøver: En tydeligt tilskrevet beretning kan være passende, mens en bredere påstand kræver et andet grundlag. Du kan skrive med udgangspunkt i det snævrere udsagn og efterlade et synligt researchspørgsmål. Gør det ikke stærkere, blot fordi flere sekundære sider gentager samme citat; undersøg først, om de bygger på samme oprindelige kilde.
Hvad hvis mine kilder er uenige?
Noter, hvad hver kilde faktisk handler om, herunder dato, kontekst og definitioner. Uenigheden kan angå forskellige spørgsmål frem for uforenelige svar. Hold usikkerheden synlig, indtil du kan forklare den, og indsnævr passagen, hvis belægget ikke kan afgøre punktet.
Vurder kilder i forhold til påstanden
Spørg, hvem der skabte materialet, til hvem, hvornår og med hvilket formål. En jubilæumsbrochure fra biografen kan give værdifulde navne og datoer og samtidig fremstille organisationen positivt. Et brev fra en skuffet besøgende kan vise én bestemt oplevelse uden at repræsentere alle besøgende. En kilde kan være både nyttig og begrænset.
Cornells vejledning i kildevurdering fremhæver belæg og relevans for dit formål. Tilpas i praksis din sikkerhed til kildens faktiske rækkevidde. Vil du hævde, at et program ændrede sig, så sammenlign programmer. Vil du forklare hvorfor, så søg beslutningsreferater og beretninger fra personer med indsigt. Vil du beskrive beboernes oplevelse af ændringen, så opsøg flere relevante perspektiver.
Hold øje med de manglende mennesker. Et officielt arkiv kan bevare udvalgets stemmer bedre end lejlighedsvise besøgendes eller ansattes. Det giver dig ikke lov til at opfinde det fraværende perspektiv. Det giver et journalistisk spørgsmål og, hvis hullet består, en begrænsning at anerkende. Flere dokumenter fra samme organisation løser ikke nødvendigvis skævheden.
Forbered interviews omkring episoder frem for konklusioner
Forklar projektet, den planlagte optagelse og den forventede brug af materialet før interviewet. Afklar eventuelt gennemsyn, navngivning og begrænsninger frem for at love noget, du ikke kan holde. Oral History Associations anbefalinger om god praksis er et nyttigt udgangspunkt for mundtlige historieprojekter; den rette proces afhænger af projektet og de involverede mennesker.
Lav spørgsmål, der inviterer til konkrete erindringer: »Kan du føre mig gennem mødet, hvor eftermiddagsprogrammet blev drøftet?« er mere åbent end »Hvorfor ignorerede udvalget ældre besøgende?« Følg op med spørgsmål om, hvad personen så, hørte, gjorde og forstod dengang. Giv plads til at udfordre din præmis eller pege på noget, din forberedelse overså.
Bagefter opbevarer du optagelse og noter sikkert under de aftalte vilkår. Marker tidsangivelser for materiale, du kan få brug for, kontroller citater mod optagelsen, og følg op på fakta, der skal bekræftes. En levende erindring er værdifuldt belæg for, hvad en person husker. Den løser ikke automatisk alle konflikter om datoer, motiver eller andres tanker.
Gør uenighed synlig i stedet for at udglatte den
Lav en uoverensstemmelsesnote, når kilder modsiger hinanden. Antag, at jubilæumsbrochuren daterer biografens genåbning til juni, et program viser forestillinger i maj, og en interviewperson husker en åbningsfest i juli. Modstå fristelsen til at vælge den dato, der giver det glatteste afsnit. Fastslå, hvad hver kilde daterer: første forestilling, formel genåbning eller fejring.
Undersøg derefter forskellen. Led efter samtidige bekendtgørelser, mødereferater og dokumenterne omkring det materiale, du allerede har. Nogle gange forsvinder modsigelsen, når du skelner mellem begivenheder. Andre gange forbliver den uafklaret. Du kan skrive præcist, hvad kilderne fastslår, og hvor beretningerne er forskellige, uden at lade, som om usikkerheden gør hele kapitlet ubrugeligt.
Her hjælper et påstandsregister også. For hvert væsentligt udsagn noterer du den støttende kilde, den relevante passage eller placering, modstridende materiale og den berettigede grad af sikkerhed. Du behøver ikke en post for hver almindelig forbindende sætning. Fokuser på fakta, fortolkninger, citater og generaliseringer, hvis fejl ville ændre læserens forståelse.

Brug planen som en foreløbig arbejdsordning. Lad en passage afprøve den, før hvert kapitel får en fast plads.
Originalt illustrativt foto, skabt til BookDraftLab.Skriv undervejs i researchen for at finde de reelle huller
Skriv korte forklaringer, mens researchen stadig udvikler sig. Et forsøg på at forklare biografens ændrede program kan vise, at du kender datoerne, men ikke beslutningstagerne. En anden passage kan vise, at dit hovedspørgsmål afhænger af en antagelse om bygningens publikum. Det er nyttige opdagelser, som en voksende læseliste kan skjule.
Brug præcise pladsholdere: »[KONTROLLER: var dette en udvalgsanbefaling eller en endelig beslutning?]« fortæller, hvad du skal gøre nu. »[RESEARCH]« gør ikke. Hold markeringerne tydeligt adskilt fra færdig tekst, og før en liste, så ingen ubemærket overlever i en offentlig version. Styrer en manglende oplysning kapitlets hovedargument, så afklar den, før du bygger mere ræsonnement ovenpå.
Brug ikke researchmængden som mål for, om du er klar. Ti ekstra artikler kan have mindre værdi end at finde ét originalt dokument eller stille et klart opfølgende spørgsmål. Skriv ved slutningen af en researchsession, hvad materialet ændrer i manuskriptet. Ændrer det intet, så afgør, om det giver nødvendig kontekst, lukker et hul eller hører uden for bogen.
Brug en stopregel og en sidste kontrolgennemgang
En stopregel for research skal følge projektets spørgsmål. Du kan være klar til at skrive et kapitel, når den grundlæggende faktuelle rygrad har belæg, væsentlige alternative forklaringer er overvejet, og de resterende huller er konkrete nok til at følge. Det er en arbejdsgrænse, ikke tilladelse til at lade vigtige påstande stå ukontrolleret.
Vend tilbage til kildesporet, før du afslutter manuskriptet. Kontroller citater, datoer, navne, tal og tilskrivninger mod de faktiske materialer. Bekræft, at en kilde støtter sætningen, den er knyttet til, frem for blot at behandle samme emne. Gennemgå begrænsninger og resterende spørgsmål om brug eller tilladelse. En henvisning alene afgør ikke alle spørgsmål om gengivelse af materiale.
Undgå endeløs søgning ved at give hvert uafklaret spørgsmål en handling: kontroller, begræns, fjern eller forklar usikkerheden. I biografkapitlet kan et ubekræftet besøgstal være unødvendigt, hvis argumentet handler om en dokumenteret programændring. At fjerne et svagt tal kan gøre fremstillingen klarere og mere ærlig end at bruge dage på at forsvare en detalje, kapitlet aldrig behøvede.
Den genåbnede biograf blev straks kvarterets mest populære mødested.
Majprogrammet annoncerede eftermiddagsforedrag ved siden af filmforestillinger. Et udvalgsreferat fra den følgende måned beskriver ønsker om flere arrangementer i dagtimerne. Dokumenterne viser et bredere program; de fastslår ikke, hvor populær biografen var i hele kvarteret.
Revisionen angiver, hvad de tænkte dokumenter kunne understøtte, og fjerner en rangering, som ville kræve andre belæg.
Hold påstanden inden for belæggets rækkevidde.
BOOKDRAFTLAB / ORIGINALT UNDERVISNINGSMATERIALEBiografens annoncerede program blev bredere i løbet af foråret. Majprogrammet indeholder eftermiddagsforedrag ved siden af filmvisninger; referatet fra udvalget måneden efter nævner ønsker om flere arrangementer i dagtimerne.
Dokumenterne viser, hvad der blev annonceret, og hvad udvalget registrerede. De fortæller ikke, hvordan besøgstallet lå i forhold til andre lokale mødesteder, eller om folk, der blev væk, følte sig inkluderet. At kalde den genåbnede biograf områdets mest populære mødested ville kræve dokumentation, som disse optegnelser ikke giver.
Et originalt eksempel, der viser metoden. Tilpas den til dit eget materiale.
Byg et researchspor til ét afsnit
- Vælg et afsnit, du vil skrive, og opstil dets tre vigtigste faktuelle eller fortolkende påstande. Gør enhver vag påstand til et spørgsmål, du kan undersøge.
- Find en relevant kilde til hvert spørgsmål. Noter stabil identifikation, fulde placeringsoplysninger, formål og begrænsninger. Skeln en original kilde fra en senere sammenfatning.
- Gem for én kilde separate noter med ordret citat, din egen sammenfatning og din fortolkning. Tilføj en note om uoverensstemmelser eller manglende perspektiv, hvis det er nødvendigt.
- Skriv afsnittet med kun det, belægget understøtter. Marker konkrete uafklarede spørgsmål, og beslut, om du vil kontrollere, begrænse, fjerne eller angive usikkerheden.
Et afsnitsudkast, tre poster i kilderegistret og en kort påstandstjekliste, som en anden læser kan bruge til at følge dine belæg.
Kan en anden læser genfinde kilden bag hver påstand i dit afsnit, skelne citat fra fortolkning og se, hvilken usikkerhed der stadig kræver research?
Skriv din egen version her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget research skal jeg afslutte, før jeg skriver?
Nok til at forstå emnets grundlæggende kontekst og underbygge kapitlets væsentlige retning. Skift derefter mellem research og skrivning. Afgør en manglende oplysning hele argumentet, så undersøg den først. Handler den om en mindre detalje, så brug en præcis pladsholder, og hold hullet synligt.
Er primærkilder altid mere pålidelige?
Nej. De har en direkte forbindelse til materialet eller perioden, men har stadig formål, begrænsninger og perspektiver. Videnskabelige sekundærkilder kan give den kontekst og analyse, du skal bruge for at fortolke dem. Vurder, hvad hver kilde kan understøtte, i stedet for automatisk at stole på en kategori.
Må jeg bruge en interviewpersons erindring, når dokumenterne siger noget andet?
Du kan beskrive erindringen med tydelig kildeangivelse og kontekst, mens du undersøger uoverensstemmelsen. Gør ikke stiltiende en husket detalje til et fastslået faktum. Afhængigt af dens betydning kan du forklare uenigheden, begrænse påstanden eller udelade en detalje, du ikke ansvarligt kan underbygge.
Kilder og videre læsning
- Library of Congress: arbejde med primærkilder
- Cornell: kildevurdering
- Oral History Association: god praksis
Kilderne giver mulighed for at undersøge videre. Kontrollér de aktuelle krav hos forlaget eller platformen, før du indsender et manuskript.